SEO hjemmeside

seo hjemmeside: Få din hjemmeside vist på google

Det lyder måske meget teknisk med en SEO hjemmeside, men det behøver det heldigvis ikke at være. I dag gør de fleste hjemmeside programmer nemlig meget af arbejdet for dig, så du ikke skal tænke på alt det tekniske. Jeg vil dog i dette indlæg fortælle dig, hvad det præcis er google som udgangspunkt ser efter, når de skal henvise til en hjemmeside. 

Afsnittet handler ikke om SEO på dit indhold, men i stedet handler det om at have basen på plads. Det fundament hele din hjemmeside skal bygges på. Når vi bygger et hus, er fundamentet det første og det vigtigste element, det er nemlig den bærende del af dit nye hjem. Det samme gælder for din hjemmede, især hvis du gerne vil have gæster. 

Indholdsfortegnelse

Dit hjemmeside navn

At vælge et navn til sin hjemmeside, eller en adresse, som det jo egentlig er, kan for nogle være en lang process. Er du et personligt brand, vil jeg til enhver tid anbefale, at du bruger dit eget navn til din hjemmeside, hvis det er muligt. 

For at en hjemmeside adresse (URL) skal være SEO venlig, er det vigtigt at du gør den let at læse. Det betyder at adressen ikke skal indeholde specialtegn, som eksempelvis bindestreg og heller ikke danske bogstaver som ÆØ og Å. Har du nu et firmanavn som ikke er dit eget navn, er det generelt en god idé at have et enkelt og genkendeligt navn. 

Har du allerede købt et domæne, hvor du ikke har taget højde for det ovennævnte, er skaden ikke større end at de andre elementer på hjemmesiden kan opveje det. Har du valgt en URL med ÆØ og Å, vil jeg dig anbefale også at købe domænet med AE, O og A, som erstatning for de danske bogstaver. Du kan nu lave en henvisning fra siden med ÆØ og Å til den med erstatnings bogstaverne. Det er ikke noget brugerne bemærker, men det gør det nemmere for søgemaskinerne at finde din side, da de er internationale og derfor ikke læser de danske bogstaver.  

Sikkerhed frem for alt

Din hjemmesides sikkerhed er en af de afgørende faktorer for, om google henviser til netop din side. I dag findes der desværre rigtig meget cyber kriminalitet og hackere stjæler informationer med arme og ben. Forestil dig, at du står og skal på din første rejse til udlandet. Noget af det første du sikkert vil tjekke er, om det land du ønsker at besøge er sikkert. Det samme gør google med din hjemmeside, før de henviser besøgende dertil.

Du kan se om din egen side er sikker ved, at der står “https” før din adresse. Står der kun “http” er den ikke sikret. Er du på vej ind på en side der ikke er sikker, vil du også lande på en advarsels side, så du aktivt skal vælge om du ønsker at fortsætte. Hvis ikke en side er sikker, vil du før du kommer til siden, få en advarselsside. 

Du sikre din hjemmeside ved, at aktivere et SSL certifikat. Hos de fleste hosting firmaer er det en del af prisen, men det skal muligvis aktiveres på din hjemmeside. Jeg har selv hosting gennem Simply.com hvor certifikatet kan fås gratis. Det eneste der skal gøres for, at aktivere det på wordpress hjemmesiden er, at installere et plugin der hedder ReallySimple SSL og det kan nu aktiveres. 

Usikker SEO hjemmeside

Ingen kø til din SEO hjemmeside

Forestil dig du er på vej på arbejde, du har travlt og vil gerne nå frem til tiden. Der er kø på motorvejen, så du holder stille og bliver mere og mere irritabel. Det samme sker for Google når de støder på en langsom hjemmeside. Søgemaskinen gider ikke sidde i kø og finder i stedet alternative ruter, i det her tilfælde andre hjemmesider. 

Derfor er hastighed på din hjemmeside vigtig for, om du får kunder fra google. Men hvordan ved du om din side er hurtig nok? For når du selv besøger din hjemmeside, eller en anden for den sags skyld, kan den for dig godt virke hurtig, men det er ikke sikkert at google syntes den er hurtig nok. 

En måde at teste din sides hastighed er via følgende sider: 

  • https://pagespeed.web.dev/?utm_source=psi&utm_medium=redirect
  • https://gtmetrix.com/
Disse sider hjælper dig også videre med hvor din sides udfordringer er, så du kan rette den til. Jeg vil altid anbefale at tjekke page speed begge af ovennævnte steder, da der kan være uoverensstemmelse. Gå ud fra et gennemsnit af resultaterne for at få den mest retvisende hastigheds vurdering.

Kan dine gæster finde rundt og finde dig?

Ifølge Googles egne retningslinjer for en god SEO hjemmeside, er navigation på siden, en vigtig faktor for søgemaskinen. Det betyder at siden skal være nem at finde rundt på for den besøgende og samtidig skal siden være mobilvenlig. I dag sker de fleste søgninger via mobil, så hvis ikke din side vises optimalt på mobil, er den ikke interessant for google. Du kan tjekke din sides mobilvenlighed lige her.

Udover den generelle navigation, er det også vigtigt at din side har tydelig kommunikation og kontaktmuligheder. Som soloselvstændig er det vigtigt at du viser hvem du er og hvordan du kan kontaktes. Det er ikke kun for de besøgendes skyld, men også for google, der gerne vil se, at der er et kontaktbart menneske bag en hjemmeside.

Googles scanningsværktøjer fanger flere og flere detaljer på din hjemmeside og det er ikke længere muligt at løbe om hjørner med dem. Derfor er det også vigtigt at være på forkant og vise at du har styr på din virksomhed. Noget af den information kan du give google ved tydeligt at notere CVR nr., Cookie politik, privatlivspolitik og handelsbetingelser. Det er også med til at skabe den tryghed, som både google og de besøgende søger. 

Tag søgemaskinen i hånden

Der er mange om buddet når det kommer til online synlighed og derfor prioritere google SEO hjemmesider. For at hjælpe google lidt på vej, anbefaler jeg at du tager google i hånden og viser at du er der. Det kan du gøre ved, at koble din side til følgende værktøjer fra Google. 

  • Google Business Profile
  • Analytics
  • Ads
  • Search Console
Det er alt sammen værktøjer der kan hjælpe dig til at forstå google, men det kan samtidig gøre google opmærksom på, at din side eksistere og du vil kunne være heldig, at du får hurtigere synlighed. 

Hvad er dit næste skridt?

Se webinaret her og lær hvad der mere skal til for, at få langtidsholdbart indhold online.
Populært webinar

Opsummering

Google fungere lidt som en dørmand for dine besøgende på din SEO hjemmeside. De kriterier Google har, er alt sammen noget der hjælper den besøgende og dermed også hjælper dig med, at tilgodese dine kunders behov. Så sørg for at dine side er: 

  • Sikker
  • Hurtig
  • Nem at bruge

Så vil der være en større chance for, at google sender flere besøgende din vej, når du begynder at lave indhold til målgruppen. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *