Søgeord på pinterest

Det finder du i indlægget!

hvad er søgeord på pinterest?

Da Pinterest er mere en søgemaskine end et socialt medier, er søgeord et af de vigtigste elementer for succes på mediet. Søgeord er det du skriver øverst på pinterest, når du leder efter specifik inspiration. Defor er det også vigtigt, at du i marketing sammenhæng, bruger de søgeord der søges på, indenfor din niche. Da der stadig ikke er så mange danske brugere på Pinterest, kan det være lidt en udfordring at lave en god søgeordsanalyse på Pinterest, men jeg vil alligevel guide dig igennem hvordan du kan finde de søgeord du har brug for. 

Husk på, at et pin ikke kan stå alene, det er blot døren ind til det indhold der sælger. 

Hvis du endnu ikke er på Pinterest med din virksomhed, vil jeg anbefale dig, at starte med at læse mit blogindlæg om at starte op med din Pinterest virksomheds profil. Du kan finde indlægget her

kend din målgruppe

Ligesom med alt andet Content, der har til formål at tiltrække købeklare kunder, er det vigtigste udgangspunkt, at du kender din drømme kunde. Inden du går i gang med den konkrete søgeordsanalyse, så tænk på hvordan dine kunder vil søge efter det du tilbyder. Hvilke ord ville de bruge og hvilke udfordringer kan du hjælpe dem med at løse. Hvis du har det på plads, bliver din søgen efter gode søgeord på pinterest, knap så svær. 

Er du eksempelvis kostvejleder, vil din målgruppe sansynligvis bruge simple ord som “sund mad” “mættende mad” “snack” osv. og ikke fagudtryk. Det samme gælder hvis du er terapeut eller serviceudbyder. Brug simple ord og vendinger som selv et barn vil kunne forhold sig til. 

Sådan finder du dine søgeord på pinterest

Det bedste sted at starte med en søgeordsanalyse er, selv at søge efter det dine kunder vil søge efter. Det gør du øverst i dit startfeed. Skriv eksempelvis “sund mad” og se hvad der dukker op. Det du ser i drop down menuen, er søgninger andre har foretaget tidligere og de kan derfor være relevante til dit indhold. For at holde styr på søgeordene notere jeg dem i et excel ark eller google sheets. De søgeord jeg finder her, er de brede søgninger, altså dem der er mest anvendt. 

Søgeord på Pinterest step 1

Næste skridt i, at finde gode søgeord på pinterest er, at gå et skridt dybere. Det gør jeg ved at vælge en af de søgetermer der er foreslået og se hvad der dukker op derunder. Det fortsætter jeg med, indtil der ikke kommer flere forslag frem. Disse søgetermer kaldes “longtail keywords” fordi det ofte er en sætning på min. 2 ord. Jo mere specifik søgningen bliver jo større chance har du for at ramme målgruppen, men der vil også være færre søgninger. 

Bobbel søgning

En anden måde du direkte kan finde søgeord på pinterest er ved, at trykke enter, når du har tastet dit primære søgeord. Når du gør det bliver dit feed tilpasset og der vil, lige under søgefeltet, vises nogle bobler. Disse bobler er også søgninger folk har lavet sammen med den søgning du har skrevet. Det kan være ret underholdene og lærerigt at dykke ned i dem, når man laver sin søgeordsanalyse. Ligesom med den første søgninger, er det vigtigt at du notere søgningerne i dit ark, så du får dem registreret. Der kan også samtidig være inspiration til nyt indhold du kan lave til din. målgruppe. 

Søgeord på Pinterest bobbel forslag

Det vigtigste værktøj til søgeord på Pinterest

Er Pinterest Trends, Et “behind the scenes” værktøj der giver dig indblik i generelle trends i søgninger på pinterest. Det er så her sprogbarrieren kommer ind, for her kan du kun lede på USA, U.K og Canada. Men det kan stadig give dig en god indikator af trends indenfor dit område. Det smarte ved det her værktøj er, at det ikke kun viser dig gode søgeord, men også hvornår de specifikke ord er mest relevante. Det kan hjælpe dig i planlægningen af dit content på Pinterest. Du kan se i eksemplet nedenfor, at “healthy eating” faktisk ligger ret godt henover sommeren, så det er måske der du skal dele indhold der er relevant for din målgruppe. 

Sådan bruger du dine søgeord på pinterest

Nu hvor du har samlet en hel masse gode og relevante søgeord, er det vigtigt at du bruger dem klogt. Start med at oprette opslagstavler med underemner indenfor din primære søgning. Det kan i dette tilfælde eksempelvis være “sund mad i madpakken” eller “sund mad med kylling”. Brug de udvalgte søgeord i titlen på din opslagstavle og i selve beskrivelsen. 

Næste skridt er selve dine pins. Her er det vigtigt at du også bruge ordene i din Pin titel og i beskrivelsen, MEN også på dit billede. Det er nemlig billedet målgruppen først ser og derfor er det vigtigt at være tydelig i dit budskab om, hvad du vil med din pin. Til sidst tilføjer du dine pins i de opslagstavler der er relevante for den enkelte pin.

Opsummering

Med ovenstående viden, er grundlaget lagt, for en god Pinterest strategi, så det er bare at gå i gang med at pinne. At starte med en søgeordsanalyse kan spare dig for meget tid og du kan tiltrække den helt rigtige målgruppe med det indhold de har brug for. Eksemplet er taget ud fra en kostvejleder, men gælder alle faggrupper.

1. Kend din målgruppe

2. Start din søgning

3. Brug søgeordene rigtigt

Hvis du har brug for sparring til, at sætte skub i din Pinterest markedsføring, så hop over på min serviceside og læs mere om, hvad jeg kan tilbyde.