Gå ikke glip af kunder fra pinterest!

Pinterest virksomheds profil

Det finder du i indlægget!

Pinterest marketing

Pinterest er et oplagt medie til din markedsføring, hvis du ønsker organisk vækst og en naturlig strøm af trafik for købeklare kunder. Jeg har selv brugt Pinterest til min markedsføring siden 2015, hvor jeg både bloggede og havde en lille niche webshop. Jeg fandt hurtigt ud af, at mine pins (opslag) levede længere end på de gængse sociale medier og den trafik jeg fik fra Pinterest, var meget mere relevant for min virksomhed. I dette indlæg vil jeg guide dig til, at komme i gang med Pinterest markedsføring, så du kan få den trafik, din virksomhed fortjener.
Få kunder fra pinterest med en virksomheds profil

Hvad er Pinterest?

Pinterest er i bund og grund en søgemaskine, der giver brugerne mulighed for, at finde inspiration til deres næste projekter, hvad enten det er mental helbred, sundhed, eller faglige færdigheder. Selv siger Pinterest:

Før jeg begyndte at bruge Pinterest til min egen marketing, var jeg en glad bruger selv, når der skulles findes inspiration. Igennem selv at bruge mediet til at søge inspiration, fik jeg en god forståelse for, hvad det egentlig gik ud på. 

Pinterest er er mere en søgemaskine end et socialt medier. Når du som bruger går på mediet, skriver du søgeord ind på det du leder efter og scroller så ned i resultaterne. Der hvor Pinterest adskiller sig fra eksempelvis Google er, at det er en visuel søgemaskine. Så det du finder er visuelle elementer der skal fange din opmærksomhed. 

En andet ting ved Pinterest, der adskiller det fra Google er, at du kan gemme de relevante ting du finder og altid vende tilbage. Du kender måske scenariet med, at du finder nogle gode artikler på google du gerne vil gemme og pludselig har du 700 vinduer og kan alligevel ikke finde den præcise artikel der var så vigtigt. 

Så i bund og grund er Pinterest en visuel søgemaskine med opslagstavle funktion, der gør livet lettere for brugeren. 

Pinterest ordbogen

Pinner – Brugeren på pinterest

Idé Pin – Små fremhævede videoer, der understreger et budskab eller viser en guide eller tutorial.

En Pin – Et “opslag” på Pinterest, som leder ud af mediet, eksempelvis til et blogpost, eller email signup. 

Opslagstave – Områder hvor man kan gemme sine pins indenfor forskellige katagorier, så de er nemmere at finde. 

Gem/repinne – Når en bruger gemmer dit pin på en opslagstavle eller på sin profil. 

Promoverede Pin – Du kan, mod betaling, annoncere på Pinterest, for at få bedre eksponering.

Søgeord – Den måde brugerne finder dit indhold. Brug søgeord indenfor din niche, for at blive vist i søgninder.

sådan får du kunder fra pinterest

Pinterest er ikke som andre medier og derfor skal din tilgang med Pinterest marketing også være anderledes. Brugerne på Pinterest, går ofte derind lang tid før, de egentlig har behov for at købe noget, men over 80% af brugerne ender med et køb, baseret på inspiration de har fået på mediet.

Brugerne klikker på pins der fanger deres opmærksomhed. Det sker først og fremmest med god Pin grafik. Hvis brugeren mener at dit indhold kan være relevant for dem i fremtiden, vil de gemme din pin. Hvis de derimod tænker at det indhold du leder ud til, kan løse deres problem, vil de følge dit link til det du har pinnet om.

Sådan starter du med at tiltrække kunder fra Pinterest i din virksomhed

Nu hvor jeg har afklaret hvad Pinterest egentlig er og hvordan brugerne anvender det, vil jeg guide dig til, hvordan du kommer i gang med Pinterest markedsføring, så du kan tiltrække kunder fra Pinterest. 

Opret en virksomheds profil

Det første du skal gøre, for at tiltrække kunder fra pinterest er, at oprette en Virksomhedsprofil. Hvis du starter helt forfra, trykker du blot på “opret virksomhedskonto” og følger guiden. 

Hvis du i forvejen har en konto, du ønsker at bruge til din virksomhed, kan du omdanne din private konto til en virksomhedskonto. Det gør du under kontoindstillinger. 

Grundet til det er vigtigt med en virksomhedskonto er, at du på den måde for adgang til et analyse værktøj, så du kan holde øje med, om dine opslag virker efter hensigten. Samtidig får du også mulighed for, at promovere dine pins, hvis det er noget du ønsker for din virksomhed. Den sidste meget relevante feature du får med en virksomhedsprofil er, at du kan integrere et produkt katalog, så dine produkter bliver fremhævet og du dermed får endnu nemmer ved at få kunder fra Pinterest. 

Verificer din hjemmeside

Et vigtigt step til din virksomheds profil er, at. du skal verificere din hjemmeside. På den måde kan Pinterest identificere pins der kommer fra din hjemmeside og favorisere dem, da du har verificeret din side. 

For at verificere din side, er det nødvendigt at sætte et lille kodestykke ind i din header på hjemmesiden. Hvis du har en wordpress, vil jeg anbefale dig at bruge det plugin der hedder “Header Footer Code Manager” hvor du nemt at tilføje kodestykket. 

Husk at så snart du indsætter koden, så tracker du trafik på din side og det skal du gøre brugerne opmærksomme på via din cookie politik. Rådfør dig eventuelt med en GDPR ekspert. 

Opret opslagstavler og Pins

Nu er det tid til, at oprette nogle opslagstavler. Start med at oprette en 8-10 opslagstavler med emner indenfor din niche. Udover opslagstavler der er specifikt til et niche emne, skal du også oprette et “mother board” hvor alle dine pins gemmes. Det skal ligge som det første på din profil, så kunder fra pinterest har mulighed for at få et hurtigt overblik.

Nu er det tid til at Pinne. Som selvstændig har du sikkert allerede en del indhold du med fordel kan begynde at pinne. Hvad enten det er blogindlæg, salgsside, onlinekurser eller podcasts er det bare med at komme igan. Hele ideen med Pinterest er nemligt, at skabe opmærksomhed om noget konkret og lede trafik fra Pinterest og til det ønskede indhold. 

De vigtigste elementer i en god pin er: 

1 – Grafik eller video der inspirere, i 2:3 format.

2 – Link ud til destinationen

3 – Søgeoptimeret tekst

Planlæg og strukturer din Pinterest markedsføring

(Afsnittet indeholder affiliate link)

Nu er det tid til at planlægge dit indhold. For at oprette en pin, kan du trykke på + tegnet på din profil og vælg opret pin. Du kan også pinne direkte fra et blogindlæg eller en landingside, hvis du har lagt en pin knap ind på siden. 

For at gøre arbejdet lettere for dig, lav eventuelt nogle skabeloner på Pins i Canva, som du så tilretter til hver post. Et blogpost kan ofte generere 5-6 pins som skal fordeles på flere relevante opslagstavler. Det er muligt at planlægge dit indhold direkte fra Pinterest og Canva, så du løbende levere indhold. Alternativt findes der eksterne værktøjer som eksempelvis Hootsuite og taiwind, til planlægning. Det kan være en god idé at samle sit indhold og planlægge, for at spare tid. 

Du kan godt genbruge dine pins, hvis du ønsker at relancere noget, men som tommelfinger regel skal du undgå at bruge samme pin på samme opslagstavle mere en 1-2 gange årligt. 

Hvilket indhold er godt på Pinterest?

Pinterest Marekting bruges strategisk til at få mere trafik, flere leads og et øget salg, altså i bund og grund at få kunder fra pinterest. Men det kræver godt indhold. DU kan bruge Pinterest til at promovere blog post, salgssider, online kurser, podcast og meget mere, men det handler om, at gøre det interesant for pinterest brugerne. 

Som vidensformidler, coach eller konsulent, handler det om at skabe indhold der giver brugeren lyst til at lære mere. Pins skal være visuelt tiltrækkende eksempelvis igennem infografik, guides eller tjeklister og skal give læseren lyst til, at vide mere. 

Hvis du føler det er lidt svært at komme i gang som vidensformidler, forstår jeg dig godt. Derfor tilbyder jeg gerne at tage en uforpligtende snak om dit potentiale for, at få kunder fra Pinterest. 

Hvilke statistikker er vigtige?

Som med alt andet indhold online, er det altid en god idé at lave en Audit på sin Pinterest konto. En Audit er en gennemgang af dit indhold, hvor du kan se hvad der har performet godt på mediet. Det er en rettesnor for dit fremtidige indhold, for du vil jo gerne levere det, som brugerne rent faktisk er interesseret i. 

Det tal de fleste kigger på, for at vurdere deres Pinterest helbred, er månedlige seere. Det tal er nemlig det højeste tal og vil i de flestes tilfælde være stigende. MEN det viser kun hvor mange der har set dit indhold samlet set og det hjælper dig ikke så meget når du skal lave fremtidig indhold.

Det tal der for mig, er vigtigst på Pinterest er Link kliks, altså hvor mange har rent faktisk klikket sig ud af Pinterest og landet der hvor jeg ønskede de skulle lande? Du kan finde tallet i din analytics under overblik. Her vælger du link klik i drop down menuen. Hvis dine link klik er faldende, er det en god idé at se på hvor du kan forbedre dit indhold, så flere får lyst til at klikke sig videre. 

Opsummering

Pinterest er et af de hurtigst voksende medier verden over, med over 450 mio brugere og i danmark alene over 1 mio. Brugerne er der for at blive inspireret til nye ting i deres liv, og derfor er det en god idé du er der til at give dem det de leder efter. 

Pinterest kræver ikke samme vedligehold som eksempelvis Instagram og et pin har en gennemsnitlig levetid på over 100 dage, hvorimod opslag på andre medier er væk i løbet af få timer eller dage. Derfor er det naturligt nemmere at få nye kunder fra pinterest, end fra andre medier. Konkurrencen her i Danmark er så lav, at jeg næsten vil garantere dig, at du kan tiltrække købeklare kunder herfra igen og igen. Så tøv ikke med at komme i gang og hvis det hele er lidt for overvældende, så book endelig en afklarende samtale med mig, så vil jeg hjælpe dig videre.