Sådan tiltrækker du din målgruppe!

Sociale medier, brugere, alder, køn

Find ud af hvor de er, og hvordan du kommer i kontakt med dem!

I det her blog indlæg formoder jeg, at du har en definition på din målgruppe. Hvis du har det, har du et godt udgangspunkt til, at tiltrække den rette målgruppe til din virksomhed. Om du ønsker at sælge et produkt, få flere på dit nyhedsbrev, eller få flere medlemmer i din Facebook gruppe, er ikke vigtigt. Det vigtige er, at du bruger din tid og dine ressourcer der hvor din målgruppe er. 

Hvor er min målgruppe?

Hver målgruppe, sit medie

I dag findes der et utal af medier, som hver især bidrager til din virksomheds online synlighed. Men at prøve at sprede sit budskab alle steder, kan være en hård og tidskrævende proces og måske spildt arbejde. For vi ved jo alle at sandsynligheden for at ramme plet, ved at skyde med spredehagl, ikke er så stor som hvis du sigter direkte på målet. 

I indlægget her, vil jeg have fokus på de mest populære medier her i Danmark. Jeg vil prøve at gøre det overskueligt for dig, som læser, at finde det medier du skal have fokus på, for at ramme din målgruppe bedst muligt. Mit første råd er dog, at have én base der er meget tydelig online. For mig er den base min hjemmeside. Her deler jeg min viden i blogindlæg som dette og det bliver meget tydeligt på google hvem jeg er og hvad jeg står for.

Hvis man ikke lige har mod på en hel ny hjemmeside, kan en Google mig Business side være et rigtig fint udgangspunkt. Men pas på med, at sætte din lid til et socialt medie, for her er det mediet der sætter dagsordenen og ikke dig. På en hjemmeside er det DIG der styre showet og har ejerskab over dit indhold. 

Hvilke socialt medie skal jeg vælge?

I dette afsnit vil jeg vise hvem der bruger hvilke medier. Dette er lavet ud fra statistik, den er meget forenklet og det er derfor vigtigt, at i husker på at alle virksomheder er forskellige og jeres preferencer som virksomhedsejer spiller også en rolle. Se listen nedenfor og find (måske) frem til jeres fokus medie. Procentsatsen er taget ud fra den del af befolkningen der har en online tilstedeværelse.

Ovennævnte er en sammenfatning af resultaterne fra officielle rapporter, egen erfaring og artikler fra branchen.

De medier jeg har valgt!

Jeg hjælper iværksættere og soloselvstændige, som ønsker at formidle deres viden online, med at blive set og forstået af købeklare kunder. 

Med det som udgangspunkt har jeg valgt at have fokus på Instagram. Hvorfor det, tænker i måske? Det har jeg, fordi jeg personligt er mest tiltrukket af det medie, fordi mange nye iværksættere også er der på baggrund af deres alder og preferencer, og fordi det giver mig mulighed for, at dele min viden på en visuel måde, som er min foretrukne. 

Selvom Instagram er mit hoved fokus med mit indhold (udover hjemmeside selvfølgelig), men jeg har også oprettet en facebook gruppe. Det har jeg, for at samle iværksættere der har brug for hjælp indenfor mit fagområde, så jeg kan være i tæt dialog med dem. Gruppen er gratis og jeg bruger den blandt andet til, at finde ud af hvad det er de nye iværksættere har af udfordringer, når de skal være synlige online. På den måde kan jeg bedst målrette min indsats direkte mod min målgruppe. 

LinkedIn er ikke glemt. Det er også et vigtigt medie til min målgruppe og der er gode muligheder for organisk rækkevidde. MEN jeg laver som udgangspunkt mit indhold til Instagram og er det relevant og fagligt nok, laver jeg et lignende opslag på LinkedIn. 

Hvordan tiltrækker jeg så målgruppe?

Når du har defineret hvor din målgruppe er, gælder det om at gøre dig synlig de steder. Det kan du gøre ved jævnligt at lave opslag som hjælper din målgruppe med udfordringer indenfor din niche. Jo mere du fremtræder med din viden på de pågældende medier, jo mere vil du blive set og forstået, af den rigtige målgruppe. 

Udover den jævnlige synlighed, er det også vigtigt at du, som virksomhedsejer, har et mål med din synlighed. Et mål kan være at få flere på dit nyhedsbrev,  at få trafik til din hjemmeside eller at lave sælge et nyt produkt. Alt sammen skal du gøre din målgruppe opmærsomhed, som en del af din synlighed. 

En anden måde at gøre sig synlig på er, at blande sig i relevante opslag på sociale medier. Med det mener jeg, at kommentere med sin egen viden og deltage i debatter, der ligger indenfor dit fagområde. Det kan du gøre i andre grupper, med et emne i din niche og på andre profiler der arbejder indenfor din niche. Kunsten her er dog, ikke at sælge direkte på andres profiler og lukrere på deres hård oparbejdede målgruppe. Men i stedet bare gøre opmærksom på at du er der og vise hvad du kan ved at komme med din mening og viden. 

Et godt ekempel fra mig selv er, at jeg følger en del der arbejder med sociale medier. De er indenfor samme niche som mig, med Content Marketing, men måske ikke nøjagtig samme produkt. Her sørger jeg for at kommentere og hylde deres opslag og bidrager med ting jeg ved. Jeg har fået flere henvendelser på baggrund af dette, uden direkte at fortælle hvad jeg sælger. 

I den strategi er det også vigtigt, at du er tydelig på dine profiler med, hvad det er du bidrager med. Mennesker er nysgerrige af natur og jo mere aktiv du er, jo flere vil tjekke din profil ud. Så er det vigtigt at du med det samme er tydelig i, hvad det er du kan bidrage med.